Dansk

 

 

 

 

 

Hvem er jeg:

Mit navn er Demis González Miranda og jeg er født i 1980 i Camagüey på Cuba.

Min karriere:

Jeg startede min karriere og profession som danser i min fødeby Camagüey på Cuba, hvor jeg efter 12 års skolegang på ”Instituto Cubano de la Musica” (skole for dans og musik) fik min afsluttende eksamen som professionel danser.

Jeg startede med at arbejde som danser for Centro Provincial de la Musica, hvor mit første arbejdssted var i Cabaré Caribe, Camagüey. Herefter blev jeg en del af dansegruppen ”Arena”, som jeg de efterfølgende 6 år dansede sammen med på forskellige hoteller på Cuba. Heraf kan nævnes: Hotel Club Mayanabo, Hotel Caracol og Hotel Brisas i St. Lucia, Hoteller på Cayo Largo og Cayo Coco, Hotel Habana Libre i Havana, Hotel Puerto Principe og Galeria Colonial i Carmagüey samt Hotel Atlantico Guardalavaca.

Efter 8 år besluttede jeg at opgive mit liv som danser og i stedet at flytte til Tyskland, hvor jeg siden 2005 har været bosat. Siden da har jeg undervist i salsa og salsa fitness samt givet privatundervisning og lavet workshops i både Danmark og Tyskland.

 

Mit ønske:

Jeg håber, at du har lyst til at deltage på mine kurser, hvor du vil få mulighed for at opleve og nyde salsaens oprindelige rødder.

 

Demis Salsa Cubana